tirsdag den 10. november 2009

Der er 7 vigtige dage tilbage af valgkampen

Nu er vi gået ind i den sidste uge af valgkampen og det er en vigtig uge. Vi skal dele en masse ud og prøve at komme ud til så mange vælgere som muligt. Det er i denne uge vi begynder på vores æble uddeling og vi får endda hjælp af Holger K Nielsen. De sidste pjecer skal deles ud og der er ikke mange tilbage så det er rigtig rart. Det er fedt at vi let kommer af med vores pjecer og folk er meget søde og imødekommende og vil gerne have vores pjece. Sådan har det aldrig været før, det er dejligt at mærke at det er ikke kun er på landsplan at folk er interesserede i SF. Det vi håber er på et godt valg og at SF´s nationale succes også smitter af her i Høje Taastrup. Rent mandatmæssigt er vores mål 3 mandater ca. 3000 stemmer. Det er et mål som jeg mener er meget realistisk og det vil være en stor fremgang fra sidste valg hvor SF havde et forfærdteligt valg og fik 700 stemmer, så det kan kun blive bedre. 3 mandater vil gøre os glade og tilfredse men vi har selvfølgelige ikke noget imod at få 4 mandater, men det er vælgerne der beslutter det.

Noget andet der er sket siden sidst er at i sidste uge var jeg i lokalavisen 3 gange. Med et læserbrev, i en annonce og i en artikel og generationer i politik hvor jeg blev interviewet sammen med min far og Merete og Kurt Scheelsbeck. Jeg synes at det er helt fantastisk at jeg k0mmer så meget i avisen og det er dejligt at vide at de ting jeg skrive og gør er gode nok til avisen og det gør mig bevidst om at jeg har fat i det rigtige og at jeg griber tingene rigtigt an. I sidste uge var jeg også i Jyllandsposten hvor jeg havde et billed og en lille kommentar om min motivation for at stille op til byrådet og hvorfor jeg startede i politik. Jeg har også været med til at hænge de sidste plakater op.

Nu er der 7 gode dage tilbage til valget og jeg er sikker på at SF får et godt valg!

Det ku´være så godt - også i Høje Taastrup .

onsdag den 28. oktober 2009

Nu er valgkampen igang

Valgkampen er nu i gang for alvor.
Mandag aften hængte jeg plakater op, så nu hænger der SF plakater og pynter i hele byen. Det er blevet rigtig flot. Nu hænger jeg også i lygtepælene , hvilket er lidt mærkeligt men også en god oplevelse.
Jeg har skrevet et læserbrev der onhandler mere plads. At der skal være mere plads til unge, ældre og børn. Dette læserbrev har jeg lagt op på min blog

I går snakkede jeg med lokalavisen sammen med min far og Kurt og Merete Scheelsbeck. Vi talte om det med generationer i politik og det at være far og datter. Jeg synes at det gik godt og jeg glæder mig til at se det færdige interview der nok snart kommer i lokalavisen.

Den næste tid står på en masse pjeceuddelinger af vores valgpjece. På søndag skal jeg sammen med nogle af mine partikollegaer lave husstands omdeling i Taastrupgård.

Jeg er sikker på at det bliver en god valgkamp og jeg håber på at møde en masse vælgere derude.

Vi ses !!

Mere plads til alle i HTK

Mere plads…
Det er vigtigt, at der er plads til alle i Høje Taastrup lige meget hvilken alder eller køn man har. Byrådet har lige vedtaget at starte byggeriet af et nyt plejehjem i Høje Taastrup. Det er SF meget tilfredse med. Der skal også være noget for de unge, derfor vil SF knokle for et musiksted for unge, som kan skabe liv i kommunen. Noget andet SF vil knokle for er, at der bliver lavet en skateboard og rulleskøjtebane i Charlotteager. Nu er der blevet talt om mennesker, men SF ønsker også, at der gøres noget for kommunens bygninger. Derfor vil SF knokle for at kommunens skole og daginstitutioner bliver renoveret.
Høje Taastrup skal være en rummelig kommune hvor der er plads til alle og hvor der sker noget for alle alders grupper.
Det kunne være så godt også i Høje-Taastrup.
Iben Helding Ersgaard
Byrådskandidat for SF.

fredag den 9. oktober 2009

lidt nyt

Hej alle :)

Der er sket lidt nyt siden sidst.
For det første er vores valgpjecer, de er trykt og klar til at blive delt ud. De er rigtig flotte og vi har aldrig haft nogle der er så flotte.

SF er gået med i budgettet i år. Der er blevet lavet et budget hvor alle partier er med. Budgettet blev vedtaget i går. I den anledning var jeg i morges oppe og dele pjecer ud om budgettet på Taastrup station. I eftermiddag vil der blive delt pjecer ud i Hedehusene.

Ellers er valgkampen for alvor gået i gang og det er super spændende og travlt. Men det er en fed og lærerrig tid og det skal nok blive en god valgkamp.

tirsdag den 29. september 2009

Min første vælgermøde

I fredags var jeg til mit første vælgermødeog det var en god men også til skræmmende oplevelse. Det var meget nyt for mig at sidde ved bordet og være den der fik stillet spørgsmål i stedet for at være den der lyttede. Men jeg svarede så godt som jeg kunne og eleverne på Hedehusene skole stillede nogle gode i skarpe spørgsmål. Det var en god oplevelse og jeg er glad for at have prøvet det.

Jeg og SF får travlt i den næste tid , men det bliver også en rigtig spændende og god tid som jeg glæder mig rigtig meget til.

søndag den 13. september 2009

Et lille (politisk) CV

1989- den 25/7 blev jeg født. Jeg er vokset op i en familie hvor politik fylder meget og det bliver gerne diskuteret ved middagsbordet.
Jeg har også fået de socialistiske sang ind med modermælken. For da jeg blev født var det første mine forældre sang for mig var når jeg ser et rødt flag smælde. Fordi de kunne i andre sange, jeg blev født 7 uger for tideligt så det er forståeligt nok. Men det er kommet godet efter det siden.
Egentlig har jeg været medlem af SF længe. Da jeg blev født fik jeg et 10 års medlemsskab af SF af min fars parti kammerater.

Men i 2005 meldte jeg mig ind i SFU. Jeg begyndte først at være rigtig aktiv i 2006 da jeg kom hjem fra efterskole. Der var jeg meget aktiv i SFU Vestegnen og gjorde et stort stykke arbejde.

I 2008 til foråret 2009 var jeg kontaktperson for SFU HøjeTaasttrup. Det var noget der krævede rigtig meget hårdt arbejde og det var absolut ikke en dans på roser.
Ligenu er jeg aktiv i SFU Ishøj Vallensbæk og Brøndbystrand, det er også en ny og lille afdeling men det er arbejdet værd.

I 2006 elle 2007 meldte jeg mig ind i SF og næsten fra jeg medlte mig ind har jeg været medlem af bestyrelsen i SF Højetaastrup, jeg er i gang med mit tredje år. Det er et spændende arbejde hvor jeg lærer rigtig rigtig meget. Jeg føler mig meget priviligeret over at jeg har mulighed for at sidde i bestyrelsen.
Nu er jeg så byrådskandidat for SF til kommunalvalget i november. Det er super spændende hvordan det går, men jeg vil gøre mit for at det bliver en super valgkamp. Det er super spændende og hårdt alt det arbejde der er op til valget med partiprogram osv. Men det er igennem de processer at jeg har lært rigtig meget.

Udover at være partipolitisk har jeg også været meget aktiv i mit elevråd på min folkeskole. Jeg opnåede både at være næstformand og formand. Det er noget som jeg er rigtig stolt over og jeg fik rigtig meget ros for det. Det er noget der er rigtig svært og det er rigtig svært at motiverer de andre elever til at tage elevrådet seriøst når de istedet kan se det som en fritime. Det knoklede jeg rigtig meget med , men det var en super oplevelser der for alvor fik vakt min politiske interesse. Derigennem var jeg også med til 2-3 landsmøder for DSE ( Danskeskoleelever) og det var noget der var rigtig lærerrigt og det gav mig rigtig meget.

Nu må vi se hvad fremtiden bringer mig af politiske oplevelser.

lørdag den 5. september 2009

En øv dag for de unge i Høje Taastrup

Slapt Andreas…
Da jeg den 25/8 var tilskuer til byrådsmødet, gik jeg hjem og var meget skuffet over socialdemokraterne. Det der skuffede mig, var deres måde at håndterer sagen om prøvevalg på for de 16 og 17 årige. Først ville de have at forslaget skulle behandles i udvalg, for at får flere detaljer på plads omkring proceduren osv. Det ville betyde, at der ikke kunne afholdes et prøvevalg i november.
Derefter nægtede de fleste af socialdemokraterne at forholde sig til selve forslaget. Andreas G.Frederiksen, som hele tiden har støttet en lavere valgretsalder stemmer nu ikke.
Slapt Andreas! Jeg synes, at det er problematisk at socialdemokraterne ikke vil give de 16 og 17 årige en mulighed for et prøvevalg. Der havde nemlig været flertal hvis hele S havde stemt sammen med SF og De radikale. En øv-dag for de unge i Høje-Taastrup.

Iben Helding Ersgaard
Byrådskandidat for SF